2023 Menu
39 Kongerigets Tegn 22
Uge 39, 2023
af Rick Joyner
En vision om den perfekte kirke er sandsynligvis lige så varieret som de mennesker der kommer der. Sådan skal det være! Herren gjorde hver enkelt af os unikke, så vi bør forvente, at hver især har et unikt perspektiv på, hvordan den perfekte kirke ser ud.
Da mange mener, at enhed er den primære faktor for den perfekte kirke, lad os begynde med dette. Ligeledes er der lige så mange forskellige ideer om, hvordan "perfekt enhed" ser ud, som der er mennesker i en kirke. For eksempel kan enhed ved overensstemmelse ligne mere et fængsel end en sammenkomst af kongens familie. Ikke desto mindre var enhed blandt Guds folk åbenlyst en høj prioritet for Herren, eftersom han tilbragte så meget af sin sidste nat på jorden på at bede om det. Hvad mente han med enhed?
Enhver gruppe, kirke eller andet, er i høj grad formet og påvirket af dens ledelse. Vi kan normalt skelne lederskabs modenhed ved dets evne til at tolerere debat, udfordringer og forskelle med ynde og visdom. De, hvis enhedsbegreb er baseret på overensstemmelse, kan sjældent tolerere debat eller udfordringer, fordi det forstyrrer den overensstemmelse de søger. De, der opfatter Guds enhed som en enhed af forskellighed, vil ofte hilse udfordringer og debat velkommen, hvis det gøres i den rigtige ånd.
Den Moravianske enhedserklæring nævnes ofte som et eksempel, vi bør følge: "I den væsentlige, enhed; i ikke-væsentligt, frihed; i alle ting, næstekærlighed." En sådan mentalitet gjorde det muligt for moravianerne at have fællesskab med og betydelig indflydelse i næsten alle større åndelige lejre på deres tid. De gjorde det ikke ved at gå på kompromis med deres overbevisning eller vision, men ved at behandle dem i hver gruppe med åbenhed og respekt, hvilket igen gjorde de andre grupper åbne for dem.
En grund til, at vi har så mange splittelser blandt kristne i dag, er, at vi forsøger at blive enige om for meget. Israel var kun forpligtet til at være i enhed om to ting: tilbedelse og krigsførelse. I tilbedelsen skulle de tilbede Jehova, som han befalede. I krigsførelse, hvis en stamme blev angrebet, skulle de andre mobilisere for at forsvare deres brødre. Hvordan kunne en lignende beslutning ændre Kristi legeme i dag? Dette kunne kun ske i en atmosfære af hengivenhed, respekt og åbenhed over for andre kristne og deres forskelligheder snarere end vores nuværende standard med at afvise dem.
Det betyder ikke , at vi nogensinde skal gå på kompromis med vores overbevisning. Men da vi alle ser delvist og kender delvist, visdom befaler at vi i det mindste skal forblive åbne over for dem med forskellige perspektiver. Deres perspektiver er muligvis ikke i konflikt med vores, men tilføjer dele, vi endnu ikke kan se.
Hvis Herren gjorde ethvert snefnug unikt, hvorfor er den kirke, der formodes at være hans repræsentant, så kedeligt ensartet? Eftersom Gud skabte hele menneskeheden i sit billede, kræver det mangfoldigheden af enhver stamme, nation og kultur for at repræsentere alt, hvad han er.
Igen er Guds enhed en enhed af forskellighed, ikke overensstemmelse. Det er den enhed, vi ser i skabelsen, som Jon Amos Comenius kaldte "Guds anden bog." Apostlen Paulus sagde, at de ting, der blev skabt i skabelsen, taler om ham (se Rom 1:20), så skabelsens enhed er en enhed af forskellighed.
Hvis de mennesker, der bliver sure, når tingene ændrer sig i en kirke, nogensinde får kontrol over den kirke, vil det være det sidste sted på jorden vi finder Gud. Måske er det derfor, det er så svært at finde Gud i kirker i dag. Et af de mest foruroligende vers i Bibelen er Åb. 3:20, hvor Jesus banker på døren til sin kirke for at se, om nogen vil høre hans stemme og åbne døren.
Kirken formodes at være Herrens hus, ikke vores. Så vores hovedmål med at søge at bygge hans hus bør være at få vores tegninger fra ham. Hvordan ville en kirke se ud, hvis den udelukkende blev bygget som et sted, hvor Herren ønskede at komme, frem for en bygning, vi troede kunne tiltrække flere mennesker? Ethvert sted, der tiltrækker Herren, vil tiltrække flere mennesker. Er det ikke ham, de kom for at se?
Vi kan protestere mod, at vores kirker nyder Herrens mange velsignelser, men Herren velsigner mange ting, han ikke vil bebo. Ønsker vi bare hans velsignelser eller ham?
Ugens Ord 40
OP